torsdag den 25. august 2011

Ekspedition på Ringsted Å og Susåen

Torsdag havde jeg aftalt med Thomas at vi skulle en tur ned ad først Ringsted Å og så ad Susåen via Tystrup Bavelse søerne til Næstved. Et andet klubmedlem Knud havde taget turen sidste år og sagt at det kunne lade sig gøre. Der var et par overbæringer og en del lavthængende eltråde, og han anbealede at tage turen i en plastkajak.
Jeg lånte en Inukshuk i klubben, og vi blev af Thomas forældre kørt til Haraldsted Sø lidt vest for Ringsted. Her blev vi mødt af en meget grøn sø, men vi skulle heldigvis ikke bade, og snart sad vi kajakerne og var på tur.
Det var ikke svært at finde indløbet til åen, men vi havde ikke roet mange meter før træer og buske spærrede for vandløbet.
Vi slap dog forholds let gennem første omgang og roede fortrøsningfuld ned ad åen. Der var ikke mange steder vi kunne ro ved siden af hinanden, og enkelte steder var der så smalt at vi bare lod os drive af strømmen - der var ganske enkelt ikke plads til at ro
Som nogen måske har bemærket, samler jeg på broer. Og turen ned ad Ringsted Å viste sig at være en guldgrube. Der blev føjet adskillige broer til samlingen - ikke alle bliver vist i denne lille beretning, men den første skal da med. Alle broerne kan ses i samlingen, hvor de vil blive geotaggede (en funktion der desværre ikke er i mit lille Tough TG 310 kamaera, men heldigvis kan sættes ind på det Google album billederne ligger i).
Den lå tæt før Ringsted-Holbæk landevejen og har nok ledt en ældre vej over åen.
På engene efter landevejen blev vi betragtet af de lokale. En af dem var af den tobenede slags - og han var meget vred. "Vi måtte ikke ro i kano der, området var fredet!", var hans påstand. Hans humør blev ikke bedre af at Thomas høfligt gjorde ham opmærksm på at vi skam ikke var i kanoer, men i kajakker. Jeg havde læst på lektien (se under punkt 6), og var 100% sikker på at vi måtte ro der. Thomas prøvede at snakke pænt med manden, men han forblev meget vred, og påstod at vi havde skræmt køerne. de stakkels dyr havde nysgerrigt fulgt efter os, og de må ligesom de mange gæs der lettede da et tog passerede tæt forbi, være blevet rigtig meget forskrækkede den dag.
Broshowet fortsatte med små lave broer.
Og store tunneler.
De tæller alle i statestikken. Jeg har forøvrigt sat mig for - som brosamlerkollega og Danmarks nok bedste kajakblogger Helge Helligsøe- kun at tælle broer og tunneler med, som der kører biler eller tog over, og kan tilfreds konstaterer at jeg stadig fører :-)
Åen fortsatte med at vise sin forskellighed. Pludselig snævrede den ind og ved et af de utallige træer, der spærrede vandløbet havde der samlet sig en ordentlig klump plantedele. De havde tilsyneladende ligget der længe, for der var gang i kemien. Da vi kæmpede os igennem morradset, steg der grimme lugt op fra det. Det var umuligt at padle, så vi kom langsomt fremad med en kombination af små hop i sædet og stagning med pagajen. Vi slap igennem og snart kom vi til et fint stykke å med vand.
På de smalle stykker fik strømmen os raskt fremad, men aldrig i lang tid af gangen for pludselig var åen igen spærret af krat.
Og denne gang så tæt at vi måtte opgive at ro igennem - det var for øvrigt den eneste gang at en naturlig forhindring tvang os op af kajakkerne. Thomas roede med fuld kraft ind i sivene - jeg holdt hans kajak og han balancerede i land på ordækket. Og begyndte staks at hyle op da små brændnælder mellem sivene "nød" hans bare ben.
Vi slap dog beggen gennem siv og brændenælder - jeg slap nemmere igennem, da jeg kunne gå i sporet efter hans kajak..
Et par steder var åen stemmet op, og så måtte vi igen ud af kajakkerne. Mens vi bar over en vej mødte vi en cyklist og spurte hvor vi var. Det kunne han ikke sige - "Det hedder vist ikke noget. Jeg har kun boet her i 4 år - men vi er tæt på Høm"
Nå, skidt med hvor vi var. Nu skulle vi forbi den næste forhindring. På en eng stod en meget stor tyr, og Thomas mente at den spændte alle muskler i hele kroppen. Jeg fortalte at det jo nok skyldtes vore RØDE kajakker. Tyren var nu fredelig nok, men min makker roede godt nok stærkt, da jeg fortalte at den bevægede sig mod os.
 På den igen - denne gang dog uden kemiske dunster.
Fantastisk en roligt løbende å, hvor der er plads til at ro - indtil den næste forhindring dukker op!

Et par telefonpæle var for lang tid siden lagt ud som bro. Oven på de to pæle var sømmet en række brædder. En stor del af dem var dog rådnet væk og tilbage lå en meget glat forhindring der skulle passeres inde midt i et træ og i ret kraftig strøm.
Og igen snævrede åen sammen
Og igen skulle en opstemning passeres - her var det rart at have en robust plastickajak da skarpe betonkanter og strittende skruer sad parat til at ridse hvad der måtte komme forbi af gelcoat og andre sarte sager.
En meget lav gangbro dukkede op, og man kan næsten se Thomas tænke: "Hvordan klarer du den, gamle mand?"
Men det gjorde han i fin stil, og endelig slap vi ud i Susåen, hvor der var plads til at ro. Vi blev enige om at holde turens eneste pause lige inden vi roede ud i Tystrup Sø.
Om resten af turen er der ikke så meget at sige. Solen brød igennem og det gik raskt mod Næstved. Naturen præsenterede sig fra sin flotteste side, da vi nåede Holløse, hvor vi skulle passere turens sidste overbæring ved Møllen
Vel vidende at vi nu kun havde en halv snes kilometeres behagelig roning tilbage kunne jeg godt præstere et lille smil
Det er helt sikkert en af de ture jeg vil huske i lang tid fremover

Se alle billeder her
Rolængde 52 km

3 kommentarer:

Thomas G. Nielsen sagde ...

Fin og spændende tur. Men du må ikke sejle i Haraldsted Sø med mindre du er medlem af Ringsted Roklub eller Ringsted Sportsfiskerforening.
http://www.e-pages.dk/visitringsted/4/24

Pouls kajakblog sagde ...

Folderen taler om Haraldsted Langsø. Den del af søen vi roede i er afspærret fra den Langsøen, så mon ikke det går.

Jeg kan på det kort jeg har (Topo Danmark til Garmin ikke se navnet på den lille del af søen vi roede på)

Kajak Log sagde ...

Jeg kommer til at gøre turen efter. Det er jo næsten doktor Livingstone - værdigt.