tirsdag den 28. august 2012

Flot aftentur

Jeg ville have roet en morgentur, det var lidt møgvejr, og jeg havde glemt en rojakke, så jeg udskød turen til om aftenen, hvor vejrudsigten lød lovende.

Undervejs mødte jeg et hold fra Fjordhuset, der var på årets sidste fællestur.

Det var ikke helt tilfældigt, for jeg havde aftalt at mødes med Jan og snakke lidt om ugens spændende begivenheder - et eksotisk besøg og en længere tur - mere om dem i næste afsnit!

På vej mod Karrebæksminde var der en flot himmel. Dem har jeg efterhånden set - og fotograferet - en del af, men jeg bliver aldrig træt af synet. Og efter roturen på det travle og støjplagede Lillebælt ved Middelfart, var det ren terapi at ro på den meget rolige fjord.

Efter at have sagt farvel til Jan og fået fyldt en vandflaske, slog jeg lige et smut under Græshoppbroen. Det var utroligt så fredeligt der var i den - gennem hele sommeren - ellers så travle ferieby.
Mørket sænkede sig over fjorden, da jeg roede tilbage. Ved båkerne midt på fjorden var der et par kraftigt blinkende røde lys. Holdet jeg dem over hinanden kunne jeg se at jeg roede midt i kanalen. Der var undervejs enkelte af de røde og grønne bøjer der var forsynet med et lys.

Jeg havde selvfølgelig det enkelte hvide lys der kan ses fra alle sider siddende på min gps.

Rolængde 16 km

Ingen kommentarer: