lørdag den 21. januar 2012

I regn og slud - kajakkerne skal ud!

Vejrudsigten var ikke den bedste. En frontpassage lovede regn, slud og vind op til 15 m/s, så da jeg ringede til Troels fredag aften og foreslog en rotur, blev vi enige om at ro en tur på Tystrup Bavelse Søerne. Vi mødtes på parkeringspladsen ved Frederikskilde. Her er der kun en kort bæretur til stranden
Vinden kom fra sydvest, så vi roede langs bredden i læ af skove og bakker. Det regnede lidt, men vi sad tørt og godt i vores SeaBird kajakker med vores Palm tørdragter. Det var lidt koldt på fingrene, men selv om de hurtigt bliver våde og r lidt svære at få på, holder mine luffer fingrene varme.
Det var sjovt at ro langs kysten på den modsatte side af hvor vi plejer at ro. Stedet på billedet herunder kender jeg fra landsiden. Det er en eng der udmærker sig ved at der gror nogle meget store brombærbuske, som er et sensommerbesøg værd.
Efter en del hårdt arbejde på de steder hvor vi ikke kunne ro i læ nåede vi ind i Susåen, hvor vi holdt en lille pause i kajakkerne.
Der er stadig meget vand i systemet - og dermed også en del strøm
Men blæsten var så kraftig at i nemt kom fremad, når vi "satte sejl"
Ude på søerne skruede fronten op for løjerne. Blæsten tog til og det væltede ned med slud - de store smil skyldes at det var rygvind
Vinden tog dog af igen, så de sidste 5-6 km roede vi næsten i vindstille, og snart var vi tilbage ved stranden. Vi havde ikke holdt nogle kaffepauser på turen, så den blev nydt sammen med madpakkerne på forsædet af min bil med sædevarmen skruet helt op. Denne feature burde der også være i kajakkerne.
Troels stiger elegant ud af kajakken - eller??? Jeg hørte udråbet, vendte mig om og fik kameraet frem, men nåede ikke at få billedet!
Vi havde ikke holdt nogle kaffepauser på turen, så den blev nydt sammen med madpakkerne på forsædet af min bil med sædevarmen skruet helt op. Denne feature burde der også være i kajakkerne.

Bare lige for at få det hele med. Da jeg kørte hjem brød solen igennem, og jeg tog dette fine sludlandskab fra forsædet i min bil.
Rolængde 24 km

Ingen kommentarer: