lørdag den 21. januar 2012

Nærkontakt af 2. grad

Tirsdag roede jeg en tur på fjorden. Det var en grå og diset dag, men som altid var det rart at komme på vandet.
Da jeg roede alene valgte jeg den kystnære tur. Ved Borgnakke var der flittig aktivitet i skoven. På et tidspunkt bragede et stor træ i jorden. Jeg kunne desværre ikke se det, men det lød voldsomt.
Trods det grå vejr, så fjorden egentlig ret flot ud - under alle omstændigheder var den mere sejlbar en sidste år på samme tid.
Karrebæk skyline var da også nydelig.

Ved Karrebæksminde kom Lisbeth mig i møde - hun er en coaster, det henter træ i Næstved
Det er ikke alle skibe der sejler - den sunkne fiskekutter er en del af Marineevent på Rotteøen


Turen gik videre, og ved Gavnø holdt jeg en lille kaffepause
Da jeg nærmede mig Karlsgab kom en havørn flyvende ind over trætoppen skarp forfulgt af en flok kragefugle. Ørnen satte sig i et af træerne - det er den mørke klat
Jeg drev langsomt nærmede og nød synet af den imponerende fugl i min nye kikkert.
Mærkværdigvis nok lod den sig ikke genere af at jeg kom nærmere og nærmere - også selv om jeg tog et par rotag.


På et tidspunkt fik den dog nok og lettede. Det lykkedes at få et par billeder af den i luften :-)

Det er nok det tætteste jeg nogen sinde har været på en vild havørn.

Jeg roede tilfreds videre, og blev da også lige belønnet med et fantastisk syn da flere hundrede gæs lettede bag sivkanten ganske tæt på mig. Det er sgu fedt at være kajakroer. Jeg kan godt have lidt ondt af dem, der ikke roer om vinteren, for man kommer meget nærmere på oplevelserne.

Rolængde 20 km

Ingen kommentarer: