Undervejs kom jeg forbi skarvernes vinterbolig ved Vadestedet. For et par år siden - ved den første hårde vinter med meget is - slog de sig ned i træerne ved kanalen. Der var stor opstandelse i den lille provinsby, og de mest forskrækkede mente at træerne skulle fjernes. Mere besindige mente at det ikke ville hjælpe, og at skarverne bare ville finde nogle andre træer at sidde i og overskide. Det sidste har skarvene valgt og de har nu overskidt 500 m træer langs kanalen. Men mon ikke de trækker væk nu isen snart er væk fra fjordene og dermed giver træerne en chance for at springe ud igen i år.
På den anden side af kanalen er kommunen ved at lægge en 2 m kloak ned bag spunsvægge. Kloakken skal tage presset af byens kloaksystem og sikre at der ikke komme beskidt kloakvand i havnen og kanalen. Når den er lagt, burde vandet kunne få badevandskvalitet.
Der er i det hele taget arbejdet en del på havnen de sidste år. Den store eksportartikel er træ, og det kan såmænd se ret flot ud når det ligger foran de nymalede siloer. Siloerne blev malet, da Danmarks bedst betalte bistandsklient kom besøg i sit lille skatteyderbetalte luksusskib. Jeg ved godt at det er en tabt sag, men afskaf dog det middelalderlige system med et kongehus.
Ud over mange meter spunskaj er havnen også forsynet med et terrorhegn, men der kom dog ikke noget antiterrorkorps efter mig, da jeg roede en tur rundt i havnen.
Undervejs kom jeg forbi en af mine gamle arbejdspladser og kunne se de sørgelige rester af en af de stolt havnekraner jeg havde fornøjelse at styre, da jeg arbejdede for Holmegaards Glasværk.
Længere inde i havnen lå et af havnens serviceskibe. På det lille skib sidder en endnu mindre kran med det imponerende navn: Hercules.
Efter havnerundfarten roede jeg under Havnegade
og ind i den fritlagte Suså, hvor der er et ganske nydeligt kig på noget af det rigtig gamle Næstved. I min barndom lå der tre-fire smalle gader med små skæve huse. og Susåen lå gemt i betonrør. Alle husene blev revet ned (det havde man nok ikke valgt at gøre i dag), og man anlagde en meget ucharmerende parkeringsplads i 2 etager. Den er heldigvis revet ned og nu ser der ud som på billedet.
Efter endnu en tur under Fønikskrydset kom jeg ind i Susåen, hvor sollyset havde lokke mange lystfiskere ud med snøren. Jeg hilste på et par stykker, der dog ikke havde fanget noget, og roede tilbage til klubben. Jeg orkede ikke turen ud på fjorden i modvind.
7 hyggelige km ad Memory Lane
Ingen kommentarer:
Send en kommentar