tirsdag den 9. april 2013

Mandagstur med Jes

Dagen efter turen til Avnø var jeg sgu lidt stiv i kadaveret, men da jeg modtog en SMS fra Jes (der pt ikke må gå på arbejde), som spurte om jeg ville med på en tur den efterfølgende mandag, var jeg frisk.
Vi tog af sted i dis, men Jes lovede at solen snart ville skinne - og det gjorde den! Oven i købet på spejlblankt vand. Som gammel jæger kendte Jes mange af de fugle vi hørte og så, og det er altid godt at få sat navne på de mange små ænder og vadefugle vi altid ser på fjordene.

Billedet herover er taget ved Karlsgab. Vi ledte lidt efter flinteflækker, men vandstanden var for lav til at vi kunne drive ind over de gamle stensmedes efterladenskaber. skulle nogen få lyst til at lege lidt undervands arkæolog  er det her det sker.Vi tog en længere tur rundt på fjorden inden vi roede til Karrebæksminde for at holde frokostpause. Vi gik i land ved det lille slæbested bag Rotteøen. Jes havde madpakke med, men jeg købte fiskefrikadeller, remoulade, røget sild og brød his fiskemanden - lækkert!

Efter frokosten smuttede vi lige ud under broen for at kaste et blik på bugten. Det er flot at se kysten fra Glænø til Knudshoved Odde. Denne dag lå der stadig lidt dis over havet, men i klart vejr kan man også se  flere af øerne i Smålandshavet

Jes var en af de første i NKC der gik i gang med at snitte sine egne grønlandske årer, og her ses han med den nuværende yndlingsåre i havnen i Karrebæksminde.

Det blæste en lille smule op, men heldigvis fra en retning der gav os rygvind hele vejen tilbage til Næstved. Det ville godt nok have været svært at være et par sure gamle mænd :-) - men det var heller ikke. Det var et par glade gamle gutter, der gik i land efter 29 km.



Ingen kommentarer: